Martha

Aktiviteter på Fanø

Foto: Turbåden Martha

Naturen er udgangspunkt for masser af oplevelser og aktiviteter. Stranden er naturligvis udgangspunkt for mange af aktiviteterne. Her kan du bade, vandre, cykle, dyrke strandsport og lede efter rav.

I strandbyerne Fanø Bad og Rindby Strand er der mulighed for at spille minigolf, fodboldgolf, tennis, Bubble Ball. I Fanø bad ligger Danmarks ældste golfbane, Fanø Golf.

Fanø er kendt for sine mange festivaler og events. Den store dragefestival i juni og strikkefestival i september trækker tusindvis af gæster til. Dertil kommer de traditionelle festdage Sønderhodagen og Fannikerdagene i Nordby, hvor der er fokus på de traditionelle dragter, dans og musik.